Skolens historie

 

Skolens historie 1976 – 2001 (fra skolens 25 års jubilæumsskrift) v. Merethe Woll og tidl. skoleleder Lea Ørsted.

I begyndelsen af 1970’erne var der efterhånden mange katolske børn på Københavns vestegn. Der var faktisk så mange, at den daværende biskop Hans Martensen foranstaltede en undersøgelse om behovet for en selvstændig skole i dette område.

Den store menighed – som havde ”bopæl” og kirke i Taastrup – med pater Herberighs i spidsen, var meget positive over for forslaget om at oprette en skole til menighedens børn.
 

I Taastrup var det ellers på det tidspunkt tradition, at hvis man skulle på privatskole, ja, så gik man på Taastrup Private Realskole. Det var derfor naturligt, at man fra det katolske bispedømmes side orienterede områdets allerede eksisterende privatskole. Denne havde heldigvis elever nok – oven i købet ventelister – så her var ingen sure miner.

For at se om projektet økonomisk kunne bære, oprettede man i første omgang Sankt Pauls Skole, som en filial af Sankt Josefs Skole i Roskilde. Den 1. august 1976 fødtes Sankt Pauls Skole med tre klasser – en børnehaveklasse, en 1. og en 2. klasse. Lokaliteterne var menighedssalen i Sankt Pauls Kirke på Køgevej i Taastrup.

Der opstod også hurtigt et behov for en fritidspasning, så man lejede en skurvogn – foreløbig for et år. I sidste øjeblik blev tilladelsen til opstilling af skurvognen trukket tilbage af kommunen, men da var kontrakten underskrevet og huslejen betalt for et år. Så man lod vognen stå – og borgmesteren var da også så hensynsfuld, at han så gennem fingre med forseelsen. Iført sin flotte borgmesterkæde ønskede han ved indvielsen skolen al mulig held og lykke.

Skolen var som et nyplantet træ: Roden var kraftfuld og fast. Hurtigt voksede stammen op, fik grene og dannede en krone. Træet – symbolet på livet og skolens vartegn – blev stor og bæredygtigt – og krævede snart mere plads.

Så efter kun et år, hvor man hver fredag døjede med at skulle rydde borde og stole væk fra menighedssalen for at give plads til søndagens kirkekaffe, lejede man sig ind på Charlotteskolen i Hedehusene. Også her blev opholdet af kortere varighed. Efter kun halvandet år skulle kommuneskolen selv bruge lokalerne – og nu var gode råd dyre!

Man ledte og søgte efter egnede – og forhåbentlig mere permanente bygninger – og endte med en nedlagt lager- og kontorbygning på Hørskætten i Taastrup. Umiddelbart ikke specielt egnede til skolebrug – og da heller ikke nogen vedvarende løsning. Som det hurtigt skulle vise sig, blev det dog et sted og et miljø, som kom til at rumme megen charme. Det blev en plet, som på mange måder kom til at danne selve kernen i Sankt Pauls Skoles sjæl.

Penge var der – som sædvanlig – ikke mange af. Derfor blev både lærere og forældre inddraget i det store arbejde, det var at sætte de gamle og i bund og grund til skolebrug uegnede bygninger og lokaler i stand.

Hørskætten havde især en stor fordel – her havde man fornemmelsen af at ”have foden under eget bord”. Godt nok var lokalerne i ringe stand, men her var plads, og lidt maling og søm gjorde underværker. Der var så god plads, at man fik en tumlesal – et samlingssted, som gennem tiden kom til at rumme morgensang, skolekomedier, basarer og ikke mindst den daglige idrætsundervisning, når det regnede.

Musiklokalet var foret med æggebakker for at forbedre akustikken. Klokkeringningen ved frikvartererne foregik manuelt, så pausernes længde var ofte varierende. Når det regnede måtte et fast korps bestående af skolelederen, lærere og forældre træde til og køre til Hørskætten for at opstille spande på strategiske steder.

Der var altid en særlig aura omkring ”Hørskættefolket” – både elever, forældre og lærere. Heldigvis har skolen gennem årene formået at holde kontakten til en del af disse mennesker. Lærerne fordi de er blevet på skolen – og nu så småt er ved at takke af og gå på pension, en efter en. Men også eleverne vender tilbage. Nu med deres egne børn for at indskrive dem i børnehaveklassen, så kontinuiteten er bevaret.

Men det var et dagligt slid at drive skole under disse forhold, og ønsket om at erhverve bygninger, der var bedre til formålet, voksede hastigt.

Mange arrangementer blev iværksat for at rejse penge til projektet – og intet beløb blev anset for at være for småt, bare det var penge. Skolens økonomi blev styret med fast hånd af Tage Langsted – en post han bestred med stor autoritet frem til sin pensionering i 1996. Det er i høj grad Tages fortjeneste, at der blev grundlagt en så sund økonomisk linje, at vi har kunnet få den skole, vi har i dag.

Endelig købte Ansgarstiftelsen en grund og begyndte byggeriet på Frøgård Allé. Den 1. november 1981 overtog skolen bygningerne, og den 12. november flyttede lærere og elever ind i de helt nye lokaler.

Den gang lå skolen mutters alene ude på marken – ikke en gang Høje Taastrup Station var bygget endnu – så de første år kørte der en særlig skolebus fra Taastrup Station om morgenen og retur igen om eftermiddagen.

Helt i skolens – og Tages ånd – blev selve flytningen foretaget af ansatte og forældre i diverse mere eller mindre egnede køretøjer. Derved sparede man selvfølgelig penge, men det var også en stor og hård opgave for de involverede, for skolen skulle jo stå klar til at modtage børnene mandag morgen.

Allerede efter et par år havde skolen fået vokseværk. Dette blev i første omgang klaret med leje af skurvogne – en løsning som har forfulgt skolen gennem årene. At skaffe penge til byggeri var et evigt tilbagevendende problem, selv om vi fik hjælp fra både Ansgarstiftelsen og Den Katolske Kirke i Tyskland.

På nær de to allerførste år, var det Blanka Langsted, som stod ved roret som skoleleder på Sankt Pauls Skole frem til 1996. Og hun kan med rette være stolt over resultatet. Der skal en jernvilje til at kæmpe, som hun har gjort det – og både hende og hendes familie skylder vi alle en stor tak for de afsavn, de må have lidt gennem tiden. Den skole, vi ser i dag, er bygget i fire etaper. Alle udvidelser er sket under store og grundige overvejelser, og vi er de personer, som har ydet skolen råd, vejledning, økonomisk og praktisk hjælp, en stor og varm tak skyldig.

August 2001 (Tidligere lærer Merethe Woll og tidligere skoleleder Lea Ørsted)